Kan du sige tjek til stort gåpåmod, stærk faglighed og god energi,
- så er det helt sikkert dig vi mangler!
Vi søger nye og kompetente medarbejdere til vores elektriker-team hos El-Team ApS.
Vi er en virksomhed i vækst, og vi søger derfor nye medarbejdere, som har mod på, lyst til, og som synes det kunne være sjovt at være med på denne vækstrejse sammen med os og vores nuværende team.
Vi søger en erfaren servicemontør, som er struktureret i sit arbejde, som brænder for elektrikerfaget, og som gør en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde hver dag.
Som servicemontør hos os, kan vi tilbyde dig en alsidig arbejdsdag, hvor du får frihed under ansvar.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af mindre serviceopgaver hos privatkunder såvel som erhvervskunder.
Du kommer til at indgå i et sjovt, hyggeligt, kompetent og dynamisk team.
Løn efter aftale.
Vores vision er at gøre El-Team til den elektrikervirksomhed, som alle vil arbejde hos, og som alle vil have udført arbejde af.
Vores medarbejdere kommer altid i første række, og det er højeste prioritet for os, at du trives og udvikler dig i dit arbejde hos os.
Vi står altid klar med sparring, rådgivning og støtte i din hverdag, så du kan føle dig tryg i dit arbejde.
Hos El-Team har vi mere end 20 års erfaring inden for elektrikerfaget, og vi udfører alt inden for almindelig ejendomsvedligehold, renoveringer, dørtelefoni, data mm.
Vores kunder befinder sig primært i København og omegn, som vi kører til fra vores base i Rødovre.
Kørekort og ren straffeattest kræves.
Lyder dette som et job for dig? Send os en ansøgning samt CV på nedenstående mail: